Metoden
Neurofeedback er en metode til at træne et af de vigtigste organer, vi har – nemlig hjernen. Jeg arbejder med Othmer-metoden, som anvender den type neurofeedback, der kaldes InfraLow Frequency (ILF) neurofeedback.
Det, der trænes, er hjernens evne til selvregulering af det, der hedder „arousal“ – altså niveauet af vågenhed. Ved træningen aktiveres de dele af hjernen, der arbejder for langsomt, og de dele, der arbejder for hurtigt, dæmpes.
Med neurofeedback udnyttes muligheden for at træne hjernens ubevidste del gennem feedback baseret på målinger fra hovedets overflade.
I over 40 år har neurofeedback været brugt til træning af hjernen. Gennem årene er metoden udviklet ganske betydeligt.
Før træning fastgøres små elektroder på hovedbunden. De måler impulser fra hjernen, som via en forstærker overføres til en pc. Et spejlbillede af hjernens aktivitet gengives på en skærm, hvor du for eksempel ser en animation eller en film.
Hjernen forstår dette spejlbillede på det ubevidste plan og vil helt automatisk optimere sin aktivitet – på samme måde som når du spejler dig i et butiksvindue og korrigerer din holdning for at fremstå som den bedste udgave af dig selv.
Neurofeedback kan mindske symptomer betydeligt på blandt andet:
Susan og Siegfried Othmer har stiftet EEG Info i USA. De er en af de førende udbydere af neurofeedback med mere end 25 års erfaring.
Neurofeedback aktiverer hjernen til selv at lære, så den arbejder mere effektivt – til glæde for alle, der træner. Både børn og voksne kan have gavn af træningen.
14 kommuner i Danmark anvender neurofeedback på et eller flere kommunale ansvarsområder.
„Mange af de tekniske processer i neurofeedback er blevet automatiserede, så træneren har tid og overskud til at være nærværende med den, der træner.“
„24 grunde til at arbejde med neurofeedback“ – EEG Institute
Omfanget af dine udfordringer, og hvor lang tid du har haft dem, kan have betydning for, hvor mange gange du skal træne for at opnå effekt. Nogle mærker forandring efter de første træninger, mens andre er længere i forløbet, før de ser dem.
Når den enkelte oplever en begyndende forandring, er det vigtigt, at forandringen stabiliseres gennem fortsat træning. Som minimum kræver det 20 træninger á 30 minutter for hjernen at etablere nye veje.
Ofte lægger vores nærmeste mere mærke til forandringerne, end vi selv gør. Tag dem med på din træningsrejse.
Lad os tage en uforpligtende og gratis afklarende samtale. Træningen kan foregå i klinikken i Give – udstyret kan også tages med og anvendes andre steder efter aftale.
Jette Bech Mathiesen · neurofeedbacktræner · 25 års erfaring fra grundskolen